LÆS MERE OM

Psykedelisk integrationsterapi

Fra oplevelse til forankring i hverdagen

I integrationsterapi bearbejder vi sammen de følelser, stemninger, tanker og sansninger, du kan opleve efter en oplevelse i ændret bevidsthedstilstand ved indtag af psykedelika.

“Det er ikke selve rejsen, det er landingen. Det er i integrationen, den virkelige forandring”

– Michael Pollan, professor og forfatter til ‘At ændre dit sind’

Book afklarende samtale

Integration efter udvidede bevidsthedstilstande

En stærk eller psykedelisk oplevelse – hvad enten den er opstået i en ceremoniel ramme, gennem intensivt åndedrætsarbejde eller andre udvidede tilstande – kan åbne sindet og give adgang til dybe erkendelser og kropslige forløsninger.

At få en stor indsigt er kun det første skridt. Den reelle forandring sker i tiden efter, når oplevelsen skal fordøjes og finde sin naturlige plads i dit almindelige liv.

Hvornår er integration relevant?

Integration kan være hjælpsomt for dig, der:

  • Oplever en følelse af indre uro, forvirring eller manglende jordforbindelse efter en intensiv oplevelse.
  • Har fået store, værdifulde indsigter, som du har svært ved at omsætte til konkrete valg i
    hverdagen.
  • Er kommet i berøring med gamle traumer, chok eller svære følelser, som blev åbnet, men ikke faldt til ro undervejs.
  • Ønsker grundig forberedelse og afklaring af din intention, inden du går ind i en intensiv proces.

Fra overvældelse til ro og forankring

Når vores normale beskyttelsesmekanismer blødgøres under en intens oplevelse, kan der komme kropslige sansninger og følelser til overfladen, som systemet ikke var klar til at rumme i stunden.

Uden en tryg landing kan du sidde tilbage med en følelse af at være uforankret.

Med en traumeorienteret tilgang og fokus på nervesystemet arbejder vi ud fra, at integration ikke handler om teoretiske analyser eller at “tænke” sig til løsninger. Det handler om at give dit nervesystem tid, ro og den nødvendige tryghed til at fordøje indtrykkene.




I et integrationsforløb arbejder vi med at:

Finde jordforbindelsen:
Lande trygt i dig selv igen, så du genvinder din hverdagsstruktur og indre ro.

 

Gøre indsigter til virkelighed:
Omsætte det, du mærkede og så, til konkrete forandringer i dine grænser, relationer og prioriteringer.


Møde opdukkede traumespor:
Give plads til overvældelse eller uafsluttede reaktioner, så de kan falde til ro i et nænsomt og tilpasset tempo.

 

Et trygt og regulerende rum

Det kræver et stabilt fundament at møde de dybe, kropslige lag. Hos mig bliver du mødt med faglig omsorg, respekt for dine grænser og en dyb forståelse for, hvordan kroppen og nervesystemet finder tilbage til balance.

Bemærk: Ydelsen omfatter udelukkende terapeutisk samtale, forberedelse og efterfølgende integration. Der udskrives, tilbydes eller opfordres ikke til brug af ulovlige substanser.



Angelique får min allerstørste anbefaling til både psykoterapi og integrationsterapi. Det rum Angelique skaber er nærværende, kærligt, trygt og konfronterende på fineste vis. I integrationsterapien formår Angelique at skabe en så fintfølende tryghed, at selv det mest utrygge i ens indre kan fordøjes og bearbejdes. Jeg har ikke mødt denne faglige dybde og indføling før og for mig har det været skelsættende. Jeg giver Angelique mine varmeste anbefalinger.
Signe, 36 år